Ideologernes skib

Myternes hav

Forventningerne var store, da Titanic drog ud på sin jomfrurejse den 10. april 1912. Det blev ikke dens sidste rejse. Dens liv som spøgelsesskib på myternes hav blev langt.

Fra første øjeblik var Titanic ladet med ideologi og kulørte historier

Information 24. marts 1998

Den 10. april 1912 kunne de danske aviser melde om stormflod ved Hamborg, orkan over Berlin og trafikforstyrrelser i Norge. Der var krig i Tripolis. Anarkistiske 'Automobil-Banditter' var på spil i Paris. I Danmark var det snevejr.

"Men Solen viste hurtigt sit smilende Ansigt og gød sine formildende Straaler ned over Vinterlandskabet," som der stod i en vejrmelding.
Det var en af de stille dage i pressehistorien. Men ikke uden begivenheder: Aarhuus Stiftstidende kunne berette om en præst, der var blevet frarøvet alt sit sølvtøj. Social-Demokraten havde til gengæld en 'nedstyrtet Tømrerlærling' at gøre godt med. På Sønderbro Teater spilledes to forestillinger: Dydsdragonen og Den Letsindige. Desuden havde, ifølge en notits i Ekstra Bladet, en damper ved navn Titania den morgen "tiltraadt sin første rejse til New York".
Dagene gik, roligt som hestetrukne sporvogne. Den 13. april reklamerede damp-
skibsselskabet White Star i Berlingske Tidende for "Verdens allerstørste Dampere OLYMPIC & TITANIC hver 45.000 Tons. Uovertrufne Bekvemmeligheder." Nærmere oplysninger kunne man få, gratis, fra selskabets generalagent - Joachim Prahl, som han hed.
Der gik et par dage endnu. Så kom der nyt om Titanic. Forbløffende nyt!

Århundredets avisand
Den 16. april var den store atlanterhavsdamper forsidestof. En begejstret presse var vidne, i Danmark som i andre lande:

 

"...Verdens største Skib, White Star-Liniens nye Luksusdamper Titanic (er) paa sin første Rejse over Atlanterhavet blevet ramt af en Katastrofe, der straks syntes at skulle faa de frygteligste Følger, men som alligevel neppe kræver et eneste Menneskeliv. . ."


Takket være den trådløse telegraf var nemlig, ifølge Berlingske Tidende, ikke mindre end fem dampskibe ilet Titanic til undsætning. "Al Fare for de Ombordværende er fuldstændig overstaaet", skrev avisen lettet.
Alle bekymringer havde vist sig grundløse. Dem havde der ellers været nok af blandt pressefolk dagen før.

"Der manglede heller ikke Sensationstelegrammer, der meddelte, at Titanic var sunket...," tilføjede avisen i den strikse tone, den højborgerlige presse altid har brugt, når nogen er gået over stregen.


Den 16. april 1912 var en vidunderlig dag for verdens fremskridtsoptimister: Ikke alene var alle blevet frelst. Titanic havde holdt sig flydende!
Et telegram meddelte, at skibet langsomt sejlede videre i retning af Halifax ved hjælp af sine egne maskiner.
Det var århundredets avisand, søsat af rederiet, i håb om at sandheden kunne skjules så længe som muligt.
Det lykkedes. Alle aviser bragte historien. Alle troede på den. Ønskede at tro på teknikkens triumf.
Imens lå Titanic som en knækket tændstik på havets bund, tre kilometer nede. Der havde den ligget i mere end et døgn.
Det skulle vare længe, før nogen så den igen!

Dagen derpå
Den 17. april kom sandheden frem, ekstra barsk på grund af euforien dagen før. Chokket var enormt. Det var fascinationen også.
Titanic blev myternes skib fra første øjeblik, romantisk og frygteligt. Hele verden fik straks at vide, hvad vi også ved i dag: Stjernerne lyste over havet den nar, mens skibet sank lodret i havet. Elskende fandt døden i det iskolde vand, i hinandens arme. Diamanterne i dybet, de ufattelige skatte, var også med fra første øjeblik. Det skib var ladet med kulørte historier.
Desuden kunne 'Den svømmende By' med dens klassedeling og ekstravagance bruges af alle slags ideologer, som symbol på livets skrøbelighed og samfundets fordærv:


"Der kom alt det letsindige frem. Der var Mennesker, der fra Spillebordet gik ind i Evigheden," skrev Kristeligt Dagblad - som, i øvrigt, i modsætning til de andre aviser, lod romantikken ligge og koncentrerede sig om præsternes skæbne om bord.


Den ræverøde avis, Social-Demokraten, slog om sig med paroler og vrede digte: "Det var Millionærernes urimelige Fordringer, der myrdede Emigranterne på 3. Plads".
Under overskriften 'Massemord' skrev den på lederplads:


"I de europæiske Lande staar hver eneste Dag 5.000.000 Mand udrustet med frygtelige Mordvaaben, rede til at begynde et Menneskeslagteri, hvorimod Snese af Titanic-Ulykker ville være for Intet at regne. Den dag, en Verdenskrig bryder ud, vil ingen kunde kaste Skylden på Naturbegivenheder eller paa en Skæbne, som ingen er Herre over, thi da er Massemordene omhyggeligt planlagte." 


Social-Demokraten var en avis for 'Fredsfusentaster' - som Jyllands-Posten kaldte dem.

Det glemte skib
Sådan var det i dagene lige efter katastrofen: Alle havde en mening om Titanic, alle var rede til at drage en lære: De kristne så skibets skæbne som et tegn fra Gud.
For socialisterne var den et symptom på kapitalismens råddenskab.
Kvindebevægelsen ærgrede sig over, at damerne ikke havde demonstreret ligeværd den nat på det skæve dæk.
Men de fremskridtstro fandt et halmstrå: Det var et faktum, at den trådløse telegraf havde reddet de overlevende. Der var stadig håb for fremtiden!
Sådan flød Titanic på mediehavet i hundrede skikkelser, der skulle vise sig mere sødygtige end skibet på havets bund.
Der var dog enkelte, der mente, at det hele meget snart ville være glemt:
"Vi vil længe erindre de gribende Beretninger om det frygtelige Drama, der hin Nat udspandt sig på Atlanterhavet til Tonerne af en amerikansk Salme. Men endnu mens vi erindrer det, vil vi i Virkeligheden have glemt det: Der er saa mange Ting, vi skal interessere os for, og endnu inden Enkerne efter de druknede Mænd på Titanic har kastet Sørgesløret, vil Verden gaa sin vante Gang, som om der aldrig havde været en Titanic-Katastrofe. Det var grufuldt. Men nu er det glemt!" Skrev Ekstra Bladet den 20. april 1912.
Samme dag var White Star på færde igen, med samme annonce som den 13 april: "Verdens allerstørste Dampere," stod der, som før. "Uovertrufne Bekvemmeligheder." Men der manglede et navn.
Der var i det mindste nogen, der forsøgte at glemme Titanic.

De første nyheder, der kom ud om Titanics forlis, var ikke helt korrekte. Men de var i tidens ånd!