Landesorg

Danmark i sort

Kong Christian IX døde i vinteren 1906. Han efterlod et land i dyb sorg!

Information 14. november 2000

Dronning Ingrid bliver begravet i dag. Folk og fjernsyn sørger, så man aldrig har kendt mage i Danmark. Eller har man?

Sørgeflor

En dronning er død, godt tilfreds og mæt af dage. Folket græder ved hendes kiste. Aviserne skriger deres smerte ud. Fjernsynet hulker på alle kanaler. På nettet surfer man i et hav af tårer.
Der er også mennesker, der spørger sig selv, om det royale hysteri nogensinde har nået lignende højder i Danmark.
Det har det! Det var i vinteren 1906, da Kong Christian IX døde pludseligt, men ganske udramatisk, i en alder af 88 år. Nationen vaklede under slaget. Forsider blev ryddet, portrætter blev trykt, små porcelænsmindesøjler produceret og solgt. Der blev holdt taler, der blev grædt, og der blev digtet.
»Det bruser tungt i Folkets store Bølge«, skrev en poet i Politiken, og fortsatte:


»Hvert Sind, hver Vilje bøjer sig mod Jord,
hvert Hjerte svøber sig i Sørgeflor,
og Sukket stiger fra dit Folk i Kor.«


Glemt var den mørke tid i 1864, da politikerne nærede mistro til den nye konge med den tyske baggrund, og pøbelen råbte »Forræder«, når han viste sig i gaderne. I 1906 stod folket vagt om den døde majestæt. Danskerne gik i sort, og det var bogstaveligt.

Sørge Artikler
Et par dage efter dødsfaldet udgik dekret fra Justitsminister Alberti om, at alle skulle bære sorg. Klædehandlere og farverier fik kronede dage. Det samme fik aviserne, som modtog myriader af annoncer: A. H. Meyers Dampfarveri farvede 'Sørgedragter'. Stormagasinet Illum solgte 'Sørge Artikler', alt fra sorte spadseredragter til sorte fjerboaer. Men Reumerts Sørgemagasin kunne tilbyde 'Sørgehatte' og 'Sørgestoffer til Vurderingspriser'.
Alle aviser begræd den døde konge og det danske folk, »der nu sørger, fordi det føler, at det har mistet en Hjertets Ven«, som Berlingske Tidende skrev.
»Døden har gjæstet Kongeborgen«, sukkede Jyllandsposten og fortsatte: »Alle vemodige og kjærlige Strenge i det danske Sind røres og klinge i disse Dage.«

Sort kaffe
Der var også, dengang som nu, enkelte dagblade, der holdt en kritisk distance, ikke til kongens person, men til en landesorg, der var ved at udvikle sig til en landeplage.
En af aviserne forholdt sig endog særdeles flabet til den danske bedrøvelse. Det var Politikens lille aflægger Ekstrabladet, en purung tryksag, der virkelig turde, hvor andre tav! Det blad, som i denne tid går tæt på de kongeliges tårer, bragte dengang vittighedstegninger om sørgedekretet, som tvang folk til at drikke kaffen sort. Superfrækt og hypermoderne!
Men der var alvor bag spøgen. På lederplads udtrykte det radikale dagblad sin dybe afsky for den øvrige, især den borgerlige, presses præstationer »i Retning af Sorg, af Taarer, af Jammer, af hellig Rørelse, af forpint Smerte, drivende Strømme af Hof-Snobberi«.
»Denne Sørge-Maskerade truer jo med at drukne alt og alle,« mente lederskribenten. Det var ingen overdrivelse. Sorgen blev en del af gadebilledet. Kirkeklokker bimlede fire timer om dagen. På Strøget i København stillede 'Pjankedorter' af begge køn deres sorg til skue.
»Man ser unge Piger med røde Kinder og sorte Enkeslør,« skrev en udsendt medarbejder, der også mødte Herman Bang, en fjende af det nye dagblad, men åbenbart en ven af kongen.
»Vi har mødt Dem paa Strøget, og vi har faaet den heftigste Medlidenhed med Dem.
De gik i bælravende sort, med høj Hat og Flor.
Under Deres Øjne har De malet Tuschringe, Ansigtet har De formørket dobbelt med Valnøddesaft.«

Ånden fra 1906
Det var ikke kun de kendte og fine, der sørgede. Det var en følelse, der stak dybt i folkesjælen: Ekstrabladets udsendte mødte også »to ikke artige Damer med Snip og Slør, i nøje Overensstemmelse med Justitsministeriets Forordning af 1. februar.«
Der var også en beretning om to unge damer, der blev anholdt for tyveri: »De var begge klædte i den dybeste Kongesorg, da de blev arresterede.«
Der var store følelser på spil. Men det gik, som det plejer: Det blev hverdag igen.
Seks år senere mistede Danmark endnu en konge, Frederik VIII. Farverierne fattede håb igen. Det samme gjorde Reumerts Sørgemagasin på Strøget. Men det var anderledes denne gang. Folkets følelser var mere beherskede.
Ånden fra 1906, dette amokløb i vellystig sorg, vendte først tilbage i sidste uge, da en træt gammel dame forlod denne verden.

 

"»Vi har mødt Dem paa Strøget, og vi har faaet den heftigste Medlidenhed med Dem. De gik i bælravende sort, med høj Hat og Flor. Under Deres Øjne har De malet Tuschringe, Ansigtet har De formørket dobbelt med Valnøddesaft." Ekstrabladet