Undertrykkelse

Dumhedens dekret

Af INGER HOLST

 
Information 22. september 1999
 

Jantelov


Alle kender Janteloven. Mange opfatter sig selv som dens ofre: Når et ungt talent sætter af mod stjernerne, og bliver pillet ned af en anmelder; når en rigmand mærker sine medmenneskers misundelse; når en berømt filminstruktør laver en dårlig film - så føler de sig ramt af Janteloven, den lille, lumpne trang til at nedgøre alt, hvad der er stort og smukt. Socialdemokratisk ligemageri, forkuet småstats-mentalitet, misundelse, skinsyge, nid og nag - det er dansk som sagosuppe med tvebakker. Det er Janteloven.


Men er det nu også det? Er denne lov skabt for at hindre store ånder i at udfolde sig? Kan det virkelig passe, at den bruges til at holde berømtheder nede og millionærer i skak - samt til at kue den del af befolkningen, som Georg Brandes med nådesløs præcision har kaldt "de mislykkede halvtalenters umådelige skare, i hvis sjæleliv intet er virkelig stort, undtagen forfængeligheden."


Folk, som gerne stikker næsen frem, men piber, når de får en over snuden - er det Jantelovens sande ofre?

Lovens bud
Det var Aksel Sandemose, der opdagede loven med de ti bornerte bud. De styrede livet i den lille by, han kom fra - Jante, som han kaldte den. I romanen 'En flygtning krydser sit spor' tager han loven under behandling, godt og grundigt, på næsten femhundrede sider. Det er tung, trist læsning, så den bog har de fleste glemt - hvis de overhovedet har åbnet den. Men loven kender alle: Du skal ikke tro at du er noget. Du skal ikke tro at du er lige så meget som os. Du skal ikke tro at du er klogere end os. o.s.v.


Dekretet er ikke rettet mod miskendte genier. Det er ti bud for småfolk, til at holde andre småfolk nede med. Og sig selv. Frem for alt sig selv.
Det er det, der er essensen i Janteloven. Den er et påbud til den enkelte underhund: Bliv, hvor du er. Tænk aldrig stort. Flyv ikke højere, end vingerne kan bære.


"Med Janteloven dræber menneskene deres chancer, det vil sige enhver mulighed for kærlighed og fred."


"De slås alle med loven, de vrider sig under den, og de bruger den ubarmhjertigt. På grund af loven er janterne gudløse, uden at være blevet mennesker. Hver eneste en hænger på sit kors og behøver aldeles ingen symbolik. Der hænger de skrigende, med blodig sved på panden, de vrider sig i smerte og hvæser til deres korsfæstede broder: Tror du måske der er nogen, der bryder sig om dig?"


"Du tror måske ikke, jeg ved noget om dig?"

Med dette spørgsmål er retten sat i Jante. Inkvisitionen. Herfra kommer angsten, og lydigheden, viljen til at overholde de ti forkrøblende bud. Det er ikke smågrætten fortrædelighed, det drejer sig om. Janteloven er et spørgsmål om liv og død:

"Det er en lov, at de, der altid har haft det ondt, de skal få det ondere og ondere hele livet igennem og straffes, fordi de har det ondt, indtil de en nat hænger sig i Jante fængsel."

Små sko
'En flygtning krydser sit spor' er skrevet i 1933 - det år, Hitler kom til magten, og småligheden kunne begynde at fejre sine blodigste triumfer. Nazismen var gennemsyret af Janteloven. Den er ikke et specielt dansk fænomen.


Nazityskland kom ned med nakken. Men Janteloven overlevede. I Tyskland, i Danmark, overalt hvor småfolk lever og er bange for sig selv og hinanden. Når en socialdemokratisk borgmester ser rødt ved tanken om fremmed mad - så er det Janteloven, der er på spil: Er stegt flæsk ikke godt nok til jer? Tror I måske, at I er noget? Tørklædedebatten har de samme ingredienser - viljen til at gøre alle ens, trangen til at holde andre nede: I tror måske, er bedre end os?


"Det var afvigelsen, de aldrig kunne tåle. Det skabte et utåleligt tryk. Alle skreg de i vrede over trykket, alle øvede de tryk og lod det gå i arv gennem hundreder af år."


Det er Jantelovens sande ofre: De, der går i små sko, og vogter på, at ingen får dem større. Det er ikke Bille August, når han får dårlige anmeldelser. Det er heller ikke Peter Aalbæk Jensen, selv om nogen somme tider føler trang til at gå over og knække hans cigar, når han sidder og nyder livet på en bedre restaurant.


Jantemennesker nyder ikke livet. De vogter over hinanden, så ingenting kan trives, og ingenting kan gro. ’Dansk Folkeparti’, ’Dansk Kultur’ - fænomenet har mange navne og skikkelser. Det fungerer også, når venstrefløjen er stærk. Det mærkede man dengang i 70’erne.


"Så vokser vi nye janter op, stifter nye familier, og kværnen maler nye janter. Vi blev født til trællekår uden herrer; alle blev skabt til at holde alle nede."


Sådan er strukturen i Jante, den fører til mord og selvmord, og det bliver aldrig bedre - hvis man skal tro Aksel Sandemose.

Det skal man ikke nødvendigvis. Det kan være godt for humøret at lade være.

Men det var i hvert fald sådan, han tolkede de ti bud i den grumme lov, der var hans opdagelse.