Fornuftens stemme i dansk politik?

Et parti uden ækelheder

Et parti og en avis skabte danmarkshistorie i det 20. århundrede. De Radikale blev grundlagt i 1905 på Vesterbro. Har det fremtiden for sig?

INGER HOLST

Weekendavisen 22. oktober 2020

 

DET VAR DEN 1. januar 1905. Politiken var på gaden. Journalister var blevet sendt ud i alle Københavns hjørner og kroge for at lodde stemningen. Byen lød, som var den i krig.

Reporteren på Vesterbro mødte op med fæle forventninger:

»Jeg har hørt om forfærdelige Rædsler i Saxogade. Der plejer de at hale Tønder med Ækelhed ud paa Gaden og stikke Ild, de af panisk Nytaarkrudtvanvid grebne Beboere plejer at danse om dette Rædselsfulde og prygle Betjentene.«

Men dette år var ækelhederne bundfrosne. Kølig fornuft holdt sit indtog i Saxogade. Alligevel blev 1905 et år med krige, revolutioner og brand i verden.

I Danmark bød året på en ublodig presserevolution og løst krudt i magtens korridorer.

Senere i januar sprængtes regeringspartiet Venstre. Det førte til højrøstet tale, hvisken i krogene og mægtig vrede på lange avissider. Hvordan skulle Danmark forsvares? Kunne det forsvares?

Det handlede krigen i Venstre om.

Politiken var på de antimilitaristiske udbryderes side. Men bortset fra nogle fotografier af frafaldne Venstremænd lignede avisen sig selv.

TIDEN GIK, OG foråret kom. I maj havde en ny redaktør, Henrik Cavling, vendt op og ned på Hørups og Brandes’ avis fra det 19. århundrede. En kortere, tykkere, tæt illustreret Politiken var kommet til verden – få dage før en stor forsamling af Venstremænd drog ud for at mødes i Odense og stifte et nyt parti.

Den nyrenoverede Venstreavis sendte en reporter, som iagttog forsamlingen og kendte mange af dens ansigter. Her var højskolemænd og højesteretssagførere, her var redaktører og fabrikanter, her var en lædermager, en fyrbøder og en rebslager. Husmandsdigteren Johan Skjoldborg var der også sammen med to senere radikale legender P. Munch og Ove Rode.

Journalisten bemærkede det strålende forårsvejr. Men mente, at det havde disse mænd for travlt til at nyde. De sad i toget og på færgen og ville vælte Estrups fæstningsværker, ændre valgloven og skabe et Danmark i fred, et Danmark for alle, et folk og et land uden ækelheder.

Det Radikale Venstre blev dannet i ædrueligt morgenlys 21. maj 1905. Om aftenen blev det fejret i en sky af skåltaler.

Hvis der var damer til stede, da festen blev afholdt, fandt Politiken det ikke værd at tale om. Men ligestillingen mellem kønnene var nævnt i partiprogrammet, og Politiken skrev en leder: Kvindesagen var en menneskesag.

Og sådan blev det: Kvinder og mænd har ledet og udviklet partiet. Begge køn har haft del i dets sejre og nederlag.

Begge køn står nu med skæg og fletninger i postkassen. Og laver radikal politik, som ingen har set mage til i 115 år.