Fra Facebook

Hammel Jernbanestation, dengang byen i Midtjylland var en frisk stationsby. Senere blev den stolte bygning til rutebilsstation. Nu er også den tid forbi. Den nye rutebilsstation er en nedlagt skole og ganske sfinxforladt!

Et andet -Danmark

Man ved med det samme, når man står af på rutebilsstationen i Hammel, at nu er man kommet til Udkants-Danmark.

Det var der ikke noget, der hed i 70'erne, dengang jeg boede i landkollektiv på Hammel-egnen.

Selv om der var tegn i sol og måne.

Alene det, at man på egnen kunne leje nedlagte landbrugsejendomme for ingen verdens penge.

Men Hammel var da 'den friske handelsby', hvor vi lagde en del af vores SU-kroner, for det var ikke alt, man kunne få i kollektivernes indkøbsforening.

Selv om dens dens brune ris var uovertrufne.

Især hvad prisen angik.

Men tilbage til Hammel i vore dage.

Rutebilsstationen var engang en jernbanestation.

Den havde, som enhver stationsbygning fra dampens tid  en vis pondus over sig.

Selv om Hammelbanen for længst var nedlagt.

Nu ligger Hammel Rutebilsstation på en nedlagt skole og har slet ikke den samme udstråling.

Men hvad gjorde det, dengang der var en kiosk med kaffe, aviser og Toms Karameller?

Og en pølsevogn lige overfor, hvis man var sulten på den måde, man kan være det, når man står og venter på en rutebil.

Så er det nemlig, man kan få lyst til sennep, ketchup og Ekstra Bladet.

Især hvis det regner.

Desuden var der plakater i ventesalen, der fortalte om spændende møder og aktiviteter.

Nu er der ingenting!

Først tog de kiosken.

Så tog de pølsevognen.

'De'?

Ja, det var vel markedskræfterne.

Det var på sin vis også dem, der tog plakaterne.

For nu kan man jo se det hele på nettet.

I denne ørken landede jeg forleden og skulle vente på en bus.

Der var god tid, så jeg gik  ud i min ungdoms handelsby for at se, hvordan det gik med markedskræfterne der.

Straks fandt jeg en Rema1000, der lå og smilede sødt til en Netto-butik overfor.

Jeg gik ind i Rema1000, for Netto kender jeg, hvor end jeg møder den.

Der var eksotisk derinde.

Især kunderne!

Mænd i joggindbukser med seler og ølmaver.

Jeg mener at huske, at de snakkede om rawplugs.

Men det er formentlig en sang af De Nattergale, der blander sig i erindringen her.

De snakkede i hvert fald midtjysk, det står fast.

Udbuddet var også eksotisk:

Rema1000 lagde ikke skjul på, at de solgte DVD'er med porno på!

Jeg tog mig selv i at dække en af dem til med en DVD med Dirch Passer.

Ville jeg have gjort det i 70'erne?

Skjult Ugens Rapport bag et Se & Hør?

Med sikkerhed ikke.

Jeg lever også i nutidens Danmark!

Men hvad var det allerunderligste derinde i Rema1000 i Hammel?

Det var først, da jeg kom ud i den blå bus og var på vej hjem til indvandrerkvarteret, det gik op for mig, hvori det havde bestået.

Ikke i, at der var midtjyder, der snakkede midtjysk.

Ej heller i deres påklædning.

Og slet ikke deres pornofilm.

Nej, det underlige var, at der ikke var én mørk kvinde i gevandter.

Ikke én gylden kvinde med tørklæde.

Ikke én flabet knægt med 'perkerhår'.

Ikke én, der reelt kunne have taget anstød af damen på DVD'en.

Var det så mig, der tog anstød?

Det var det sikkert.

Man handler ikke i en tækkelig Netto-butik i et indvandrerkvarter i mange år - uden at man bliver udsat for en vis kulturpåvirkning.