Da Århus kom på verdenskortet

Et meget lille spørgsmål

Sådan så Århus ud, da den fik det Å i sit navn, som den mistede igen i 2011

Weekendavisen | 13.08.2010    

Navneforandring. I 1948 bragte en ændring af Aarhus' navn til Århus sindene i kog. Nu raser en lidenskabelig debat om Aa eller Å igen i Jyllands hovedstad. Men fronterne går ikke, hvor de gik dengang.

af INGER HOLST

»NU kommer vi til et meget lille Spørgsmaal,« sagde den socialdemokratiske borgmester Svend Unmack Larsen, da han overlod ordet til landsretsagfører J. C. Sørensen, ordfører for De Konservative.

 Det var den 9. september, byraadet holdt møde på Aarhus Raadhus. Det lille spørgsmål var, om byen skulle ændre det første bogstav i sit navn fra et Aa til et Å.

 En socialdemokratisk regering havde vedtaget en stavereform, der bl. a. indebar, at dette helt nye bogstav blev indført i det danske alfabet.

 Aarhus Byraad, som havde socialdemokratisk flertal, ville også være med. Ikke et stort problem, mente borgmesteren. Der var andre ting, der var vigtigere. Året var 1948. Staten Israel kom til verden i en flod af blod. Det nydannede Pakistan sloges med Indien om Kashmir. De to fredsstiftere Folke Bernadotte og Mahatma Gandhi blev myrdet. Stalin havde allerede ædt det halve Europa. Nu faldt også Tjekkoslovakiet på hans tallerken. Syd for grænsen lå det mægtige Tyskland og blødte.

I Danmark var der henrettelser og mangel på cykeldæk.

 Der sad kommunister i Folketinget, og i Aarhus Byraad. Den forgangne Verdenskrigs spor var synlige overalt. Mens det trak op til en ny og endnu værre Verdenskrig.

 Den 3. februar skrev en redaktør frk. Carla Andersen en kronik i byens store, konservative avis, Aarhuus Stiftstidende:

»Det er ikke fint mere at være glad: Lyt til Samtalerne paa en Sporvogns Bagperron eller i en Bus. Lyt til Mændenes Diskussioner, naar de efter endt Daggerning drøfter Tidens Spørgsmaal over en Erstatningscigar og en højt beskattet Øl. Lyt til Husmødrenes Tale ved Eftermiddags-Surrogatkaffe-Komsammen'en.

 Eller aabn for Radioen og lad Veklagerne strømme ud i Stuen. Alt kører i Ring om de samme Emner: høje Skatter, Valutarestriktioner, tynd Mælk, nye Rationeringer o. s. v., o. s. v.

 Vemod over hele Linien. Det er paa Tide at protestere mod denne Klagesang.«

I Aarhus var der alligevel noget at glæde sig over. Byen holdt jubilæum, og trods mangel på alt havde borgerne ofret, hvad de havde af dyrebart metal. På Clemens Torv stod en »Klokke-Brønd«. Her ofrede århusianerne deres lysestager og kobberkedler. Til gengæld fik de et klokkespil i deres nye rådhustårn.

 Det skulle spille Katedralskolens gamle Melodi »Frydeligt med Jubelkor«, oprindelig skrevet pa latin af den gamle rektor Morten Børup, i 1500-tallet. I august 1948 lød tonerne første gang over den krigstrætte by. Fint eller ej - Aarhuus Stiftstidende var glad:

 

»Peblingene sang den, naar de forhen, svingende med Bøgegrene, ad toppede Brostensgader med aabne Rendestene bar Vaaren hjem fra den nære Skov. Og de synger den endnu.

De vil altid synge den. Men de er ikke mere ene om det. Naar Klokkespillet i Raadhustaarnet i Morgen sættes i Gang, flagrer den ud over Byen. Den trænger ind til Husmoderen, der staar bøjet over Gryderne i sit Køkken, Mureren paa Stilladset lytter til den, og naar Fyraften nærmer sig, er den Signalet til, at Kontor, Værksted og Butik stænger Døren.

 Den er blevet hele Byens Melodi, de Toner hvorunder Nutidens og Fremtidens Aarhus skal virke i Glæde og Sorg, og Medgang og Modgang.«.

 Det kommunistiske bogstav

 Debatten om »Det bollede Aa« satte andre toner i gang. Det skulle nemlig vise sig, at det ikke var et lille spørgsmål. Især Aarhuus Stiftstidende var imod nyskabelsen, som blev vedtaget af ni socialdemokatiske byrådsmedlemmer, med støtte fra tre kommunister.

Især det sidste faldt avisen for brystet, for var der et politisk parti, der var i modvind i 1948, så var det »Danmarks Kommunistiske Parti« - »De indre Fjender«, som trængte sig ind overalt, undergravede kulturen og truede alt, hvad der var dansk. De tre kommunistiske stemmer kastede et brandskær over det nye bogstav i byens navn. Og ikke nok med det: Det bollede Å var grimt og udansk. Det var svensk, og det vakte modvilje. De øvrige dele af stavereformen vakte ikke så voldsom modstand, skønt klagende stemmer også hørtes i den anledning.

»Aarhuus Stiftstidende« gik da heller ikke straks over til den nye stavemåde, som byens socialdemokratiske avis Demokraten. Men de små bogstaver var dog ingen trussel mod alt, hvad Stiften havde kært.

Bolle-å'et var hovedfjenden, en indvandrer i det danske alfabet. At det nu skulle stå først i byens navn - det var en begivenhed, der ikke gik stille af i Aarhuus Stiftstidende's spalter.

Hver dag sin overskrift:

»Aarhus Byraad vedtog at forsvenske Byens Navn.« »Uklogt at sløjfe det danske Aa«... »Rutebilerne beholder det danske Aa.« »Erhvervene i Aarhus protesterer mod Å'et.« »Byraads-Socialisterne kaldte Erhvervenes Protest hen i Vejret.« Det kom til skarpe opgør i byrådssalen. Hele byen kogte. Det store flertal var imod den nye stavemåde.

Men modstanderne mente, at den gamle stavemåde nok ville vende tilbage en dag. At Århus nok en dag skulle blive dansk igen. De kom til at vente længe.

 

En by på verdenskortet

Tiden gik. Rådhuset spillede sin lille forårssang gennem nætter, dage og mange årtier. Det svenske bogstav generede ingen - om end der var store virksomheder og institutioner, der aldrig bøjede sig: Aarhus Universitet for eksempel.

Men de fleste århusianere staver deres by med Å. Det har ingen tænkt noget særligt ved i årevis - så lidt som nogen rigtigt har lyttet til rådhusets klokkespil. Det er bare en del af byens hverdag, Å'et og forårssangen. Det er først, når den slags ting forsvinder, at man begynder at lægge mærke til dem igen! Et nyt årtusind kom, det blev tid for forandring.

Og navneforandring. I Århus er den gamle havn ved at blive til »Havnefronten«, en fashionabel bydel. Her skulle en højst uprovinsiel skyskraber have tårnet sig op - hvis ikke finanskrisen var kommet i vejen for den store tanke. Men navneforandring er der stadig råd til, så Hovedbiblioteket, som snart skal flyttes til »Havnefronten«, skal nu være en del af et multimediehus ved navn »Urban Mediaspace«. Aarhus Tekniske Skole er blevet til Aarhus Tech, for at imødekomme en ny tids krav. Og i foråret 2010 fik den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen den idé at sætte Århus på verdenskortet. Det kunne gøres let og billigt, ved at fjerne Å'et i byens navn, og igen kalde den for Aarhus.

Et meget lille spørgsmål? Ikke i Jyllands hovedstad, heller ikke denne gang. Nu står et flertal af byens borgere sammen med Århus Stiftstidende og Konservativ Ungdom i kampen for bolle-å'et.

På den anden front står vor tids »byrådssocialister«, Socialdemokraterne og SF, sammen med erhvervslivet og andre internationalt orienterede kræfter i byen.

»Vi lever trods alt ikke i vores egen ådal mere,« har chefen for Århus' erhvervsturisme, Rasmus Jerver, sagt til Politiken.

»Jeg bliver selv irriteret, når jeg sidder med et eller andet østeuropæisk stednavn og ikke aner, hvordan jeg skal udtale det, og ikke kan finde det på nettet.«

Men på Århus Kommunes hjemmeside kommer andre holdninger til udtryk:

 

»Det skal være et bolle Å,« skrev Mulle på sin computer den 15. juni, »fordi vi skal beholde vores traditioner og hvorfor skal det hele laves internationalt der er jo snart ikke noget der er Danmark mere det hele skal efterhånden være på andre religioners og andre landes vegne. Lad os da for en gangs skyld beholde noget der minder bare lidt om Danmark !!!«

Bølgerne går højt nu igen, som i 1948. Til oktober vil byrådet tage stilling til sagen, og bliver der flertal for forslaget, vil byen den 1. januar 2011 vågne ikke alene med tømmermænd, men også med et navn, der engang var for gammeldags, men som nu igen er blevet højmoderne.